Dansefitness / Dansesjov – Barselshold

Er du på barsel og har lyst til at få pulsen lidt op, bevæge dig til god musik og møde andre i samme livssituation? Så er dette holdet lige noget for dig!

Vi kombinerer lette dansebevægelser og motionsøvelser, som både giver dig sved på panden og et smil på læben – alt sammen i et tempo, hvor både krop og baby kan være med. Babyer er selvfølgelig velkomne både i lift, bæresele eller på et tæppe ved siden af.

Holdet handler om glæde, bevægelse og fællesskab – uden præstation, men med masser af plads til grin og babypludren.

Torsdage kl. 10.30 – 11.30

Kom og dans dig glad – med eller uden baby på armen!

Instruktør

Amalie Levandovski Fuchs